Ubådshallen

Nyt Hummel domicil

For Byggeselskab Olav de Linde har vi i 2011 udført gulv- og tømrerarbejde i forbindelse med om- og tilbygning af Aarhus Flydedoks Ubådshal på mellemarmen på Aarhus havn. A.I. Gulves entreprise har bestået af opbygning af lette etagedæk i 9,5 meters højde, hvor det har et spænd over 7 meter. Ligeledes har vi udført opbygning af dæk i diverse niveauer og trappetårne samt gips brandsektionsvægge i forstærkning og dobbeltvægge. Efterisolering samt opretning og gipspladefacadevægge. Montering af diverse minerallofter og fuldlimet trægulve m.v.

Sports- og modekoncernen Hummel flytter ind i nyt hovedsæde ved havnefronten i Aarhus. Hummel har i det seneste ti år gennemgået en imponerende udvikling. Målrettet sportslig satsning på håndbold og fodbold parret med retrodesign og dygtig markedsføring gennem internationale berømtheder har styrket Hummel-brandet markant og skabt øget vækst og omsætning. Hummels nye hovedsæde på Aarhus havn omfatter samlet over 3.000 m² i lejede lokaler og domicilet rummer samlet over 100 medarbejdere, som er beskæftiget inden for administration, design, marketing, salg og eksport.