Villa Egsmark

Råt udtryk i mørke nuancer

Vi har haft fornøjelsen af at udføre gulv- og tømrerarbejdet på denne arkitektoniske perle. Villaen, som er fuldmuret og i forskellige niveauer, er tegnet af Vision Arkitekter som har i samarbejde med bygherre valgt at understrege de stramme linjer og minimalistiske udtryk med at holde facaden i mørke nuancer.

Som noget utraditionelt har bygherre valgt at få lagt sort asfaltbelægning i indkørslen til den integrerede garage og omkring huset i stedet for traditionelle fliser. Denne løsning understøtter den stramme arkitektur perfekt og udtrykket er råt og stærkt.

Indretningen er funktionel og enkel, de vandskurede vægge understreger den råhed som karakteriserer hele villaen og de store panoramavinduer fra Velfac trækker den smukke udsigts farvespil og lys med indendørs og fuldender stemningen. Der er ligeledes monteret egetræsplanker fra Kährs og der er opsat akustik gipslofter, som absorberer lyden og derved giver en optimal rumakustik.